
Et afslappende ansigtsritual, der kombinerer Gua Sha-massage, blide myofasciale teknikker og nænsom lymfedrænage af ansigtet. Behandlingen hjælper med at løsne spændinger i ansigt, hals og nakke, mindske synlig hævelse og give huden en frisk glød.
Vi begynder med en mild afrensning og eventuelt en skånsom eksfoliering, tilpasset din huds behov. Herefter følger en individuelt tilpasset massage af ansigt, hals og décolleté med fokus på afspænding, ro og velvære.
Ritualet afsluttes med en fugtgivende eller beroligende maske samt plejende produkter og solbeskyttelse.
Ideel til dig, der:
• Oplever spændinger eller stramhed i ansigt og nakke. • Har et træt eller hævet udtryk. • Ønsker en friskere glød og et mere udhvilet udseende. • Har brug for en rolig pause med nærvær og afslapning.
En stund, hvor ansigtets spændinger får lov at slippe, og du kan finde ro.
